ET GODSKØKKEN I BEVÆGELSE og balance

Køkkenchef Thomas Nørregaard står i spidsen for vores godskøkken, som er et klassisk dansk landkøkken kendetegnet ved godt håndværk, enkelhed og renhed i kombination og smag … og ikke mindst stor kærlighed til de gode, lokale råvarer. Vores menuer tager udgangspunkt i årstidens friske råvarer, og vi tilpasser derfor vores menuer løbende.

Restaurantchef Morten Holtegaard udvælger og sammensætter alle vores vine til de aktuelle menuer. Vi har vine i et spænd fra rigtig gode til excellente og skifter jævnligt ud, således at husets vine altid matcher årstidens menuer.

Det er vores mål, at give vores gæster gode mad- og vinoplevelser, som både skaber genkendelse – og som overrasker.

​I 2017 anlagde vi køkkenhave på Tøystrup Gods, så vores gæster fremover kan nyde friske urter af egen avl, og i vækstsæsonen kan man glædes over synet af Godshaven frodighed (på højre side alléen ved ankomst).

Vores vision for fremtiden er i højere grad at udnytte arealerne på godset til dyrkning af både frugt og grønt.​

Tøystrup Gods | Blaakærvej 13 | 5750 Ringe | Tlf.: +45 70 27 00 55 | E-mail: info@toystrup.dk​​

instagram​    facebook4